20% rabat til JAOO 2010

Wednesday, 11 August 2010 11:37 by martin

Som medlem af Aalborg .NET User Group (eller en af de andre .NET User Groups i Danmark) kan du få 20% rabat på billetten til JAOO 2010, men kun hvis du tilmelder dig inden 31. august 2010.

http://jaoo.dk/aarhus-2010/usergroups/

http://jaoo.dk/

August møde: Guidance Automation i Visual Studio 2010 ved Jesper Niedermann

Tuesday, 10 August 2010 21:18 by martin

Dato: 18-08-2010
Tidspunkt: 19.30 - 22.00
Emne: Guidance Automation i Visual Studio 2010
Virksomhed: Telenor, Skelagervej 9, 9000 Aalborg (mødelokale H308)

TILMELD DIG HER

Agenda

Guidance Automation i Visual Studio 2010

I 2004 udkom bogen Software Factories af Jack Greenfield, Keith Short o.a. Den sætter fokus på et kendt problemområde i softwarebranchen nemlig at man skal lære af fejl i tidligere projekter og at gentage successer.

Midlet er Guidance, som kort fortalt er Dokumentation, Værktøjer, Frameworks og kodegenering til udvikleren. Men som leveres på rette tid og rette sted.

Bogen er meget teoretisk men idéerne blev omsat til praksis af bl.a. Microsoft der jo har en lang stolt tradition for at omsætte teori til anvendelig praksis når vi snakker udviklingsværktøjer.

Resultatet blev Guidance Automation Extensions (GAX) der var klar ca. 2005. GAX en extension til Visual Studio der er blevet anvendt i de 3 store Microsoft Software Factories - SCSF, WCSF og WSSF. Til hhv. WinForms, ASP.NET og WCF udvikling.

Hovedværktøjet er derfor Visual Studio hvor man får Guidance i kraft af menupunkter i Solution exploreren der hjælper en på vej med hjælpetekster og kodegenerering.

Når en software factory er bedst hjælper den projektet med at fastholde en bestemt arkitektur og bestemte patterns.

Jeg har arbejdet med forskellige dele af GAX siden 2006 og vil øse ud af nogen af mine erfaringer.

I Visual Studio 2010 er GAX heldigvis blevet væsentligt nemmere at arbejde med. Og med udgangspunkt i en lille overskuelig hjemmebygget Software Factory bygget til lejligheden vil jeg komme ind på bl.a. følgende emner:

  • Nødvendige downloads
  • Project templates og vstemplates
  • T4 Templates
  • Recipes og alle sub-elementerne
  • Visual Studios ”App. store.”
  • VSIX projekter og hvad de kan bruges til
  • Visual Studio Experimental Hive
  • Debug af software Factory
  • Vedligehold af en SoftwareFactory
  • Alternativer til GAX
  • Faldgruber
  • Småfejl i GAX og workarounds

Jeg kommer ikke ind på DSL Tools som ikke er en del af GAX men dog er brugt i mindst 2 af de store Software Factories fra MS.

 

Jesper Niedermann arbejder til dagligt som software arkitekt hos Logica i Aalborg.

Sommerferie i AANUG

Thursday, 22 July 2010 11:30 by martin

Hej alle.

Håber alle NUGgere nyder sommerens varme og får ladt batterierne op.

Vi holder i hvert et fald sommerferie, så der er ikke noget møde her i juli.

Vi starter op igen onsdag den 18. august med Guidance Automation ved Jesper Niedermann fra Logica.

God sommer!

Juni møde: NServiceBus ved Lasse Eskildsen

Tuesday, 1 June 2010 22:21 by martin

Dato: 16-06-2010
Tidspunkt: 19.30 - 22.00
Emne: NServiceBus
Virksomhed: Iværksætterhuset BretteVille, Brettevillesgade 14, 9000 Aalborg

TILMELD DIG HER

Agenda

NServiceBus

NServiceBus er et open source projekt, som hjælper dig med at lave skalerbare distribuerede systemer, ved at bruge messaging, og andre teknikker.

Vi lægger ud med en kort snak om koncepterne i event driven architecture, distribueret arkitektur, brokere og service bus'er.

Herefter dykker vi ned i NServiceBus, og ser på demoer af request/response, publish/subscribe og sagaer.

Forhåbentlig kommer der mange gode spørgsmål, så vi kan få en god dialog i gang.

Lasse arbejder til dagligt hos Vertica i Århus og er founder af uCommerce.

 

Om BretteVille

Bretteville er et erhvervsmiljø for virksomheder, der er beskæftiget med indholdsproduktion til interaktive digitale medier, for eksempel spiludvikling, software, webreklamer, film og lyd.

Lokalerne huser virksomheder på vidt forskellige udviklingstrin – fra iværksættere over opstarts-virksomheder til etablerede små og mellemstore virksomheder.

Derudover giver huset de nødvendige rammer for, at græsrødder og studerende kan udvikle og styrke deres kompetencer og kreativitet gennem facilitering af computerspilsnetværket Dreamgames, Cross Media netværket Dream Media og computerspiluddannelsen DADIU’s fællespro-duktioner.

Bretteville favner bredt på fagområder, men også på etableringsgrad spænder virksomhederne i huset vidt.

Derudover har aktører på alle niveauer af den digitale indholdsindustri deres gang i huset – fra studerende og græsrødder over autodidakte ildsjæle til højtuddannede specialister.

http://www.bretteville.dk/

Brettevillesgade 14
9000 Aalborg

Maj møde: ASP.NET MVC ved Christian H. Nielsen

Thursday, 6 May 2010 16:19 by michael

Dato: 19-05-2010
Tidspunkt: 19.30 - 22.00
Emne: ASP.NET MVC
Virksomhed: UVdata A/S, Lindholm Brygge 31 2. tv, 9400 Nørresundby

TILMELD DIG HER

Agenda

ASP.NET MVC

Jeg vil lægge ud med at forklare kort om MVC som pattern, hvordan man arbejder med det, og hvorfor jeg selv har været glad for at bruge ASP.NET MVC i mit arbejde.

Derefter vil jeg gennemgå nogle eksempler og komme omkring scaffolding, validering, Ajax og en række af de forskellige extensibility points frameworket har.

Til sidst vil jeg vise nogle af de nye ting der er kommet med i pakken i version 2, som skulle være released til den tid.

Christian er udvikler hos Vertica og arbejder til dagligt med udvikling af Microsoft Commerce Server løsninger.


UPDATE!!

Her er filer fra Maj mødet:

Materialer fra april møde om Globalisering i .NET

Tuesday, 4 May 2010 07:55 by martin

Nu kan Bjarne Dam Sørensens slides fra hans præsentation af Globalization i .NET hentes som pdf her

April møde: Globalization i .NET ved Bjarne Dam Sørensen

Wednesday, 14 April 2010 07:33 by martin

Dato: 21-04-2010
Tidspunkt: 19.30 - 22.00
Emne: Globalization i .NET
Virksomhed: Logica A/S, Strømmen 6, 9400 Nørresundby (Bemærk: Indgangen til Logica er hos RTX hovedindgang)

TILMELD DIG HER

Agenda

Globalization i .NET

Bjarne arbejder til dagligt hos ETI i Nørresundby. Han vil give os en rundtur i teknologier, værktøjer, guidelines, forkerte antagelser og typiske eller uventede fejl ifbm. internationalisering & lokalisering i .NET.
  • Unicode
  • Skriveretning (RTL/LTR)
  • Cultures
  • Streng sammenligninger
  • Kalendersystemer
  • Oversættelser
  • Form layout.

 

Rabat til Miracle Open World 2010 for .NET brugergruppe medlemmer

Tuesday, 16 March 2010 14:22 by martin
MOW2010 løber af staben d. 14-16 april. Konferencen er for udviklere og databasefolk, men ikke en helt normal konference: Vi isolerer vores konferencegæster på Lalandia, så udover de 5 konferencespor er der masser af plads til networking. Emnerne på konferencen er Oracle, SQL Server, .NET og et spor med alternative eller tværgående emner. Konferenceprisen inkluderer mad, drikke og overnatning samt adgang til sessioner og det store beachparty i Lalandia torsdag aften. Rabatten til brugergrupperne er på 1000 kr på og aktiveres ved at bruge signup koden: MOWNET
 
Mere information, program og tilmelding på http://www.mow2010.dk/ eller kontakt Jakob Tikjøb Andersen på +45 25 27 71 05 / jta@miracleas.dk

Marts møde: BizTalk, InfoPath og SharePoint ved Jan Eliasen

Sunday, 7 March 2010 09:40 by martin

Dato: 17-03-2010
Tidspunkt: 19.30 - 22.00
Emne: BizTalk, InfoPath og SharePoint
Virksomhed: Logica A/S, Strømmen 6, 9400 Nørresundby

TILMELD DIG HER

Agenda


BizTalk, SharePoint og InfoPath

Jeg vil først kort præsentere BizTalk (Integrationsmotor), SharePoint (Samarbejdsplatform) og InfoPath (Elektroniske blanketter) så der er en generel forståeles for de tre produkter og derefter beskrive en løsning der indeholder alle tre komponenter for at vise sammenhængen og fordelene der kan opnås ved at benytte en kombination af dem.

 

Om Jan

Fra Jans hjemmeside: "I work at Logica as a systems architect. I primarily work with integration scenarios in large projects for the public sector in Denmark. I participate in presale meetings, writing quotes, architecture and design of integration solutions and then develop and test a solution. I mainly use Microsoft BizTalk Server for this purpose, but naturally, the focus in also on .NET 3.0/3.5 with WCF and WF"

 

Februar møde: .NET udvikling med Mono ved Simon Lynghede

Wednesday, 10 February 2010 20:44 by martin

Dato: 17-02-2010
Tidspunkt: 19.30 - 22.00
Emne: .NET udvikling med Mono
Virksomhed: Telenor, Skelagervej 9, 9000 Aalborg

TILMELD DIG HER

Agenda


Mono - An open source, cross-platform, implementation of C# and the CLR that is binary compatible with Microsoft.NET


På dette møde vil Simon Lynghede dele sine erfaringer med .NET udvikling på Mono platformen.

Der vil primært være fokus på Mono og ASP.NET, men vi vil også kort kigge på alm. applikationer.

Emnerne jeg vil forsøge at dække er:

  • Hvad kan vi med Mono, og hvad kan vi ikke.
  • Udviklingsværktøjerne, hvor langt er de kommet.
  • Drift af ASP.NET i ikke Windows miljøer, dvs. web server understøttelse.
  • Kort hvad kan vi forvente af vores .Net applikationer i et Unix/Mac OS X/ osv miljø.
  • Og nogle få eksempler.