AANUG er en brugergruppe for .NET udviklere, der har hjemme i Aalborg. Alle er velkommen; hvad enten du er senior udvikler, hobby udvikler eller studerende. Kravet er blot, at du er interesseret i og arbejder med .NET på dit arbejde eller i din fritid.
Gruppen er i skrivende stund under opbygning. Vi har oprettet dette site som er gruppens online hjem. Her kan du oprette dig som medlem og tilmelde dig vores arrangementer. Ønsker du at netværke ud over AANUG.dk, kan du tilmelde dig vores LinkedIn gruppe eller vores Facebook gruppe, som er vedligeholdt af Jan Eliasen
Vores første arrangement foregår onsdag den 1. oktober 2008 kl. 18.00 hos Sonofon, Skelagervej 9, 9000 Aalborg (mødelokale H3.08). Michael Holm Andersen vil stå og tage imod jer ved Sonofon butikken. Dette arrangement er vores opstartsmøde hvor vi vil fremlægge vores idéer til gruppens formål, virke og aktiviteter. Så du må meget gerne komme med idéer og indspark til dette.
Hvis du vil deltage i opstartsmødet skal du oprette dig som bruger her på siden og derefter tilmelde dig arrangementet.
Hvis du har spørgsmål eller forslag til AANUG kan du bruge sidens kontaktformular.
Vi glæder os til at se dig!
På vegne af kernegruppen
Michael Holm Andersen og Martin Bakkegaard Olesen