AANUG på Facebook

Thursday, 4 April 2013 22:34 by martin

Fremover kan du følge med i Aalborg .NET User Group på vores Facebook gruppe her: http://www.facebook.com/groups/aanug

Denne side forbliver online et stykke tid endnu, men alle fremtidige invitationer til månedsmøder og medlemsaktiviteter vil blive slået op på FB gruppen.

Venlig hilsen

Bestyrelsen i AANUG

Februar møde: "SignalR" ved Joachim Lykke Andersen

Sunday, 29 January 2012 22:52 by martin

Dato: 15-02-2012
Tidspunkt: 19.30 - 22.00
Emne: "SignalR" ved Joachim Lykke Andersen fra Hedal Kruse Brohus A/S
Virksomhed: ? - kan vi være hos dig?

TILMELD DIG HER

Intro

SignalR

Hvad gør man, hvis man gerne i sin webapplikation vil give en ægte realtime oplevelse, men man samtidigt bekymrer sig for sin servers velbefindende, og ikke ønsker at overbelaste den med poll requests?

SignalR er et nyere open source asynkront signaleringsbibliotek til ASP.NET, der gør det nemt at lave skalerbare webapplikationer med realtime langtidsvarende forbindelser. 

I denne præsentation vil vi se på hvilket problem SignalR ønsker at løse, hvilke alternativer der findes, men ikke mindst se nogle eksempler på hvordan man kan bruge det i praksis med masser af kodeeksempler og live kode - og vi dropper chat eksemplet, som vist er set af alle nu.

Vi vil også gå lidt bag kulisserne,  se på hvordan det hele faktisk virker, og se magien lidt i kortene.

Joachim Lykke Andersen: Opiniated Software Guy at Hedal Kruse Brohus A/S

Fredagsbar i oktober

Wednesday, 5 October 2011 14:50 by martin

Så har Notaplan endnu engang inviteret os indenfor til fredagsbar i deres lokaler den 7. oktober kl. 16.00.

Der bliver budt på lidt forskellige øl og snacks og når det engang slipper op, ja så ligger The Wharf jo heldigvis lige ved siden af - Vi glæder os til at se en masse AANUG'ere! :)

NotaPlan ApS
Borgergade 20
DK-9000 Aalborg

"WCF from the trenches" ved Anders Jensen

Wednesday, 5 October 2011 14:32 by martin

Dato: 26-10-2011
Tidspunkt: 19.30 - 22.00
Emne: "WCF from the trenches" ved Anders Jensen fra UVdata A/S
Virksomhed: ? - kan vi være hos dig?

TILMELD ARRANGEMENT

Intro

The handle is in the wrong state. If this is a WCF service... please refer to... Ye gods!

WCF, Windows Communication Foundation, med det navn skulle man tro at WCF var glad for at kommunikere, men nej. Fejlene er mange og løsningsforslagene endnu flere, fejlbeskederne korte og frustrationerne store.

Dette er historien om nogle af de bundløse huller man skal styre udenom og om almindelige fejl som er svære at diagnosticere men nemme at rette. Det er også historien om hvordan man får noget simpelt og brugbart ud af det store monster WCF på overfladen ligner.

Deltagerforudsætninger: Man skal have grundlæggende viden om at sætte en WCF-service op og consume den med en klient.

Anders Jensen arbejder til dagligt som software udvikler hos UVdata A/S

Tags:  
Actions:   E-mail | del.icio.us | Permalink | Comments (0) | Comment RSSRSS comment feed

Fælles bus til .NET User Groups event på JAOO: Oren "Ayende" Eini: "NoSQL Databases" og Nikhil Kothari

Monday, 20 September 2010 08:50 by martin

UPDATE:

Afgang fra UVdata på Lindholm Brygge 31 kl. 14.15 i bus

Afgang fra Århus kl. 18.30 - forventet ankomst i Nørresundby kl. 19.45

Tirsdag den 5. oktober kl. 16.15-18.00 kan du gratis deltage i en særlig .NET User Group event der løber af stablen på årets JAOO konference i Århus.

Oren Eini aka Ayende præsenterer om emnet NoSql databases og tager udgangspunkt i sin egenudviklet RavenDB og Rhino ETL.

Nikhil Kothari der er software arkitekt i Microsofts .NET Developer Platforms gruppe kommer også og præsenterer et emne. Emnet er endnu ikke offentligtgjort.

UVdata A/S har tilbudt at stille en bus til rådighed til dette arrangement så medlemmer fra Aalborg .NET User Group kan deltage i arrangementet ganske gratis!

Så hvis du har lyst til at deltage i denne fællestur, så skal du tilmelde dig til turen her: TILMELDING BUS (begrænset antal pladser, først til mølle)

Du skal også huske at tilmelde dig User Group arrangementet på JAOO her: TILMELDING EVENT

Vi regner med at bussen kører fra Aalborg rutebilsstation kl. 14.45 og at vi er tilbage igen omkring 20 tiden. Vi tager lidt forbehold for disse tidspunkter, men sender præcise tidspunkter ud så snart vi kender dem.

Fredagsbar hos Notaplan den 1. oktober

Tuesday, 7 September 2010 22:03 by martin

De gæve gutter hos Notaplan inviterer på fredagsbar i deres lokaler den 1. oktober kl. 16.30.

Der bliver budt på lidt forskellige øl og snacks og når det engang slipper op, ja så ligger The Wharf jo heldigvis lige ved siden af ...

Da der er plads til max 25 mand, skal du tilmelde dig denne fredagsbar: TILMELD DIG HER

Vi glæder os til at se en masse AANUG'ere! :)

 

NotaPlan ApS
Borgergade 20
DK-9000 Aalborg

September møde: "Top 10 performanceproblemer jeg har løst i marken" ved Jakob T. Andersen fra Miracle

Tuesday, 7 September 2010 21:36 by martin

Dato: 15-09-2010
Tidspunkt: 19.30 - 22.00
Emne: Performanceproblemer løst i marken
Virksomhed: ?

Jakob T. Andersen vil på dette møde præsentere de 10 mest forekommende performanceproblemer han har løst hos kunderne i marken med kode og demoer.

Jakob arbejder som konsulent hos Miracle der mest er kendt som Oracle-hus, men til dagligt arbejder Jakob primært med .NET og aftenens kode og demoer er da også i Visual Studio og C#.

 

TILMELD DIG HER

Agenda

"Top 10 performanceproblemer jeg har løst i marken"

Klassikerne i databasen

  • Manglende indexes
  • Ubrugelige indexes
  • Låsninger i databasen
  • For mange databasekald

De bizarre i koden

  • Connection pooling
  • Deadlocks
  • Ressourceforbrug

Sjov med din driftmand

  • Viewstate
  • Sidestørrelse
  • Application pools
  • Sessionstate

"Jeg er ikke frontend mand"-problemerne

  • Javascript
  • CSS

 

Jakob T. Andersen arbejder til dagligt som konsulent for Miracle.

Materialer fra august møde

Tuesday, 7 September 2010 20:18 by martin

Du kan downloade materialerne fra min præsentation af Guidance Automation i VS 2010 her: Download Guidance.zip

Hvis man skal bruge Guidance Automation som bruger skal man installere

  1. Visual Studio 2010 (Ultimate eller Professional – Express duer naturligvis ikke – fordi Express ikke tillader nogen form for Extensions ! Det er nærmest hoved forskellen på Express og de andre versioner)
  2. GAX 2010  - via Extension Manager

 

Hvis man er udvikler skal man installere

  1. Visual Studio 2010 (Ultimate eller Professional – Express duer naturligvis ikke)
  2. Visual Studio 2010 SDK
  3. GAX 2010  - via Extension Manager
  4. GAT 2010  - via Extension Manager

 

Rækkefølgen er vigtig. I forhold til de fejl jeg nævnte.

Hvis man skal installere MME. Er det (også via Extension Manager):

  1. Managed Menu Extension (MME) – en MSI Pakke
  2. MME MenuManager Template – en VSIX pakke der bygger oven på. Kan ikke bruges alene.

 

Koden til MME kan findes på http://mme.codeplex.com ikke den smukkeste kode i verden indtil en dag får det refaktoreret J men man kan få en idé om hvordan det foregår. Til gengæld fungerer det rigtigt fedt.

Jeg håber på et tidspunkt at få samlet MME i én pakke i stedet for 2. Helst VSIX. Selvom VSIX ikke umiddelbart kan understøtte MME fordi MME bygger på en Visual Studio AddIn (se min slide om hvad VSIX understøtter), kan jeg sandsynligvis kode mig ud af det.

Solzip kan hentes på http://solzip.codeplex.com og her er koden omvendt ganske nydelig når jeg selv skal sige det J Desværre virker Solzip pt. kun til VS2008 indtil jeg får tid til at opgradere.

Tilgengæld virker den GAX recipe der også er at finde blandt solzip koden til både VS2010 og 2008 hvis man ønsker at lægge den i sin egen factory.

 

 - Jesper Niedermann

20% rabat til JAOO 2010

Wednesday, 11 August 2010 11:37 by martin

Som medlem af Aalborg .NET User Group (eller en af de andre .NET User Groups i Danmark) kan du få 20% rabat på billetten til JAOO 2010, men kun hvis du tilmelder dig inden 31. august 2010.

http://jaoo.dk/aarhus-2010/usergroups/

http://jaoo.dk/

August møde: Guidance Automation i Visual Studio 2010 ved Jesper Niedermann

Tuesday, 10 August 2010 21:18 by martin

Dato: 18-08-2010
Tidspunkt: 19.30 - 22.00
Emne: Guidance Automation i Visual Studio 2010
Virksomhed: Telenor, Skelagervej 9, 9000 Aalborg (mødelokale H308)

TILMELD DIG HER

Agenda

Guidance Automation i Visual Studio 2010

I 2004 udkom bogen Software Factories af Jack Greenfield, Keith Short o.a. Den sætter fokus på et kendt problemområde i softwarebranchen nemlig at man skal lære af fejl i tidligere projekter og at gentage successer.

Midlet er Guidance, som kort fortalt er Dokumentation, Værktøjer, Frameworks og kodegenering til udvikleren. Men som leveres på rette tid og rette sted.

Bogen er meget teoretisk men idéerne blev omsat til praksis af bl.a. Microsoft der jo har en lang stolt tradition for at omsætte teori til anvendelig praksis når vi snakker udviklingsværktøjer.

Resultatet blev Guidance Automation Extensions (GAX) der var klar ca. 2005. GAX en extension til Visual Studio der er blevet anvendt i de 3 store Microsoft Software Factories - SCSF, WCSF og WSSF. Til hhv. WinForms, ASP.NET og WCF udvikling.

Hovedværktøjet er derfor Visual Studio hvor man får Guidance i kraft af menupunkter i Solution exploreren der hjælper en på vej med hjælpetekster og kodegenerering.

Når en software factory er bedst hjælper den projektet med at fastholde en bestemt arkitektur og bestemte patterns.

Jeg har arbejdet med forskellige dele af GAX siden 2006 og vil øse ud af nogen af mine erfaringer.

I Visual Studio 2010 er GAX heldigvis blevet væsentligt nemmere at arbejde med. Og med udgangspunkt i en lille overskuelig hjemmebygget Software Factory bygget til lejligheden vil jeg komme ind på bl.a. følgende emner:

  • Nødvendige downloads
  • Project templates og vstemplates
  • T4 Templates
  • Recipes og alle sub-elementerne
  • Visual Studios ”App. store.”
  • VSIX projekter og hvad de kan bruges til
  • Visual Studio Experimental Hive
  • Debug af software Factory
  • Vedligehold af en SoftwareFactory
  • Alternativer til GAX
  • Faldgruber
  • Småfejl i GAX og workarounds

Jeg kommer ikke ind på DSL Tools som ikke er en del af GAX men dog er brugt i mindst 2 af de store Software Factories fra MS.

 

Jesper Niedermann arbejder til dagligt som software arkitekt hos Logica i Aalborg.